HR STÅR FOR HUMAN REGENERATION

(Denne artikel blev først bragt i HR chefen nr. 4 2020 – udgivet af DANSK HR www.danskhr.dk)

I en verden, hvor økosystemer kollapser, pandemier, racisme og ulighed raser, og klimaforandringer truer vores eksistens, har evnen til at udvikle og opbygge mennesker, aldrig været større. Human Ressource er et forældet begreb med rødder i en verden, hvor alle ressourcer, menneskelige som naturressourcer, skulle effektiviseres og udnyttes til det maksimale – en verden, der har skabt dyb stress og friktion i både vore indre og ydre økosystemer. Hvis vi vil ændre denne nedadgående spiral, må vi gentænke feltet HR og se potentialet i at lade HR-medarbejdere spille en helt fremtrædende og afgørende rolle i den nødvendige bæredygtige omstilling og fremtidssikring af virksomheden.

Hvad har HR-afdelingen at gøre med en bæredygtig omstilling? Alt, er det korte svar, men her kommer det længere. Vi lever i en verden, der på mange måder er meget silo-opdelt. Energi, transport, byggeri og sundhedssektoren arbejder kun i sjældne tilfælde sammen, og på mange måder har undervisningssektoren vedligeholdt denne adskillelse ved at træne fremtidens arbejdsstyrke i at tænke i lukkede silobaserede systemer. Under coronakrisen har det været nemmere end nogensinde at kommunikere systemtænkningens hellige gral; at ALT hænger sammen og konstant påvirker hinanden. I dette tilfælde var covid-19 ikke blot en sundhedskrise, men en krise, der berørte alle sektorer og brancher. En disruption, der i år fremover vil skabe ringe i vandet på måder, vi endnu ikke kan forudsige. Det har stået klart for mange at vores samfund ’by design’ har en indbygget sårbarhed og manglende modstandsdygtighed mod sådanne systemchok, som coronapandemien repræsenterer. Det har også stået klart, at vores samfunds evne til at bygge bro og samarbejde mellem felter, sektorer og brancher er mangelfuld. Der er ikke nok brobyggere, der formår at tænke holistisk og forstår, hvilke ringe i vandet det vil skabe ét sted, når vi piller et andet.

Den udprægede silofokuserede tilgang ser vi også udspille sig i de fleste organisationer: Økonomichefen tager sig af økonomi, salgschefen tager sig af salg, kommunikationschefen af kommunikation, og HR-chefen tager sig af det der med rekruttering og kurser. Udfordringen med denne tilgang er, at det er en meget rigid og mekanistisk måde at drive virksomhed på, der er rundet ud af det forrige århundrede. Her så vi organisationen som en maskine, man skulle optimere ved at skrue på knapper i et kontrolrum, der kun var ledelsen forundt. Organisationen var præget af et hierarkisk design med et hav af niveauer og mellemledere og rigide beslutningsprocesser. Den type organisation har ingen chance for at overleve i det 21. århundrede, hvor en systemisk krise som den, coronapandemien medførte, er vand i forhold til de kriser, der vil komme, i takt med at klimakrisen accelererer, og økosystemer for alvor kollapser.

Og her kommer vi til HR-afdelingens fremtrædende rolle i en bæredygtig omstilling og et øget fokus på organisationens kultur og trivsel: At drive en succesfuld virksomhed i vores nutid og fremtid kræver nemlig en helt anden tilgang til og placering af HR – det kræver en helt anden tilgang til vores syn på det menneskelige potentiale og de rammer, der skal til for at skabe en organisation, der er præget af succes og trivsel. Prioriteringen af menneskets hele udvikling – ikke blot performancemaksimerende initiativer, men udvikling, der åbner op for, at den enkelte medarbejder rent faktisk trives, fordi kulturen i organisationen er sund og livgivende – er nøglen til at opnå en øget evne til at navigere i en verden, hvor både systemisk stress og chok er hverdag. Læs lige denne sætning igen og lad mig derefter forklare, hvordan denne påstand hænger sammen.

ER DIN KULTUR PRÆGET AF TRIVSEL ELLER STRESS?

Ifølge Gallups største stress-undersøgelse i nyere tid har vi på verdensplan aldrig været mere angste, deprimerede og stressede, end vi er i dag. WHO har erklæret stress for en global pandemi og anerkendt stresstilstande som den væsentligste kilde til sygdom i 2020. I Danmark er 12 % af befolkningen på dagligt plan stresset i faretruende grad, og det er en tendens, der fortsætter i den forkerte retning. Stressede mennesker er ikke blot en udgift for samfundet og et traume for den enkelte, det er også hovedårsagen til, at en bæredygtig omstilling af vores samfund ikke kan lykkes. Og hvorfor hænger stress og bæredygtighed sammen?

Neurobiologisk er vi mennesker evolutionært programmeret til at kunne klare næsten umenneskelige udfordringer, farer og muligheder. Som jægere og samlere var det yderst vigtigt for vores overlevelse, at vores hjerne kunne gå i det, hjerneforskere kalder for høj-beta-hjernebølge. I dette gear kan vi kun se det, der er lige foran os, vi får tunnelsyn og mister evnen til at tænke omsorgsfuldt og holistisk. Det er kun vores egen (og vores afkoms) overlevelse, vi har øje for. I dette gear tappes kroppens organer for energi, da hjernen har brug for at trække på alle veksler for at kunne adressere faren. Dette gear er grunden til, at vi har overlevet som art i over 200.000 år, så der er mange gode ting at sige om denne evne. 

Problemet er, at vi har skabt en virksomhedskultur, der kræver, at vi i størstedelen af vores tid opererer i denne høj-beta stresstilstand. Vi bliver ikke bare syge, vi bliver også meget ringe udgaver af os selv. Mennesker i en kronisk stress-tilstand evner ikke at tænke kreativt ud af boksen, har ikke energien til den nødvendige omstilling og bliver ofte skræmmende optaget af dem selv og egen vinding. Det er meget svært at spille på hold med et menneske, der dagligt befinder sig i en tilstand af frys eller flugt. Og igen kan neurobiologien hjælpe os med et fysiologisk svar: En presset hjerne kan ikke rumme at ændre adfærd i forhold til begivenheder, der endnu ikke er sket, men som er en mulig fremtidig begivenhed. Dvs. klimaforandringer, pandemier, eller andre fremtidige begivenheder, vi ikke kan se eller mærke endnu. Det er for svært for pressede mennesker at tage hånd om andet end at slukke brande, de kan se, mærke og føle her og nu. Den stresstilstand, vi ser på de indre linjer i mange organisationer, påvirker ikke bare organisationens ydeevne og modstandskraft, men også vores samfunds evne til at omstille sig til alle former for forandringer. Stressede mennesker KAN ikke tænke kreativt eller omstille sig – det er en neurobiologisk og fysisk umulighed.

SE ORGANISATIONEN SOM EN LEVENDE ORGANISME

For at geare organisationen til en verden af i dag skal HR-afdelingen væk fra at se sig selv som forvaltere af et Falck stress-abonnement og i stedet helt frem i bussen, når det kommer til at skabe rum for holistisk udvikling af det enkelte menneske. HR skal ikke forvalte en ressource – HR skal regenerere den. Menneskets trivsel skal sættes i fokus, da det er mennesker i trivsel, der kan tænke kreativt, kan samarbejde, kan innovere og navigere virksomheden sikkert gennem – ikke blot fremtidige systemchok, men hverdagen i det 21. århundrede. Mennesker i trivsel kan rumme at tænke i forbundne systemer og har det nødvendige overblik og overskud til at tænke længere frem end deres egne KPI’er og Q2-targets.

Som HR-chef i en verden af i dag, er du nødsaget til at se din funktion og fornemmeste opgave som en skaber af rum, hvor mennesker kan regenerere. Hvor de kan udvikle sig selv i et rum, der føles trygt nok til at give slip på masker og roller, der dræner den enkelte for energi. Som HR-chef skal du hjælpe din organisation og dens ledere og medarbejdere til at se sig selv som værende en del af en organisme, en helhed, hvor alle repræsenterer celler i den organisme, virksomheden udgør. Det er de individuelle cellers vitalitet, energi og evne til at samarbejde og kommunikere, der udgør hele organismens vitalitet og trivsel. Er der for mange celler, der opererer i konstant stresstilstand bliver hele organismen syg og degenererer enten langsomt eller hurtigt.

Hvor mange celler i din organisme er præget af vitalitet og sundhed? Er virksomheden præget af stagneret tung energi, rigide processer, tunge beslutningsgange, silotænkning, dårligt arbejdsmiljø og giftig kultur, har organisationen ikke en chance for at modstå den kaskade af systemchok, vi vil se i stigende grad i fremtiden. Organismen er i ubalance og vil ofte kortslutte, når den udsættes for mere pres, end den er i dagligdagen.

HR står ikke for menneskelig ressourceoptimering, men for regenerering og healing af menneskets vitalitet og trivsel. Det er her – i det dybe udviklingsarbejde med den enkelte medarbejder – vi er nødt til at tage fat om roden på den ubalance, vi ser på systemisk plan. Mennesker i ubalance kan aldrig skabe en verden i balance og slet ikke en organisation, der trives. Det ydre er en afspejling af det indre.

Ønsker du at lære mere om ovenstående regenerative tilgang kan du komme med på denne 12 ugers rejse - Regenerators Journey