Længsel, frygt og mod
Forord til den danske udgave af bogen Regenerativ ledelse, der udkom i September 2023. Forord af Laura Storm
”Mine tårer ville slet ikke holde op med at trille. Vi må tænke i helt nye baner, men hvad gør vi? Hvad gør jeg?” spurgte en ældre herre – direktøren for en tysk investeringsbank – efter jeg kom ned fra scenen til en stor, årlig international konference for investorer og pensionsselskaber. Jeg havde egentlig tænkt, at der var tale om et publikum, som måske ville se mine budskaber om en regenerativ fremtid som lidt for radikale. Men den antagelse blev gjort til skamme.
Mit svar til den tyske bankdirektør var det samme, som jeg altid giver, når folk spørger, hvordan de kommer i gang: ”Du skal først og fremmest tappe ind i dit mod, så du tør gå imod strømmen og udforske nye, regenerative veje.” Selvfølgelig findes der også mange konkrete handlinger og forretningsstrategier, jeg derefter foreslår, at man sætter sig ind i (dem lærer du at kende i bogen), men modet er i første omgang det helt afgørende. Den engelske version af ordet ”mod” – nemlig ”courage” – kommer fra det latinske ”cor”, der betyder hjerte. Vi ser det for eksempel på spansk i ”corazon” og i det franske ”coeur”. I sin oprindelige form betød ordet ”courage” at sige sin mening ved at tale fra hjertet. Mod handler nemlig ikke om at være dristig, heroisk og frygtløs, men om at turde bringe sig selv i spil, at være i overensstemmelse med sig selv og, ja, at tale fra hjertet. Med Anaïs Nins ord, så skrumper eller ekspanderer livet i proportion med ens mod.
Og hvorfor mener jeg, at mod er det vigtigste lige nu? Fordi der er noget helt galt med vores samfundsdesign, og det kræver mod i stor kaliber at stoppe op og ændre den kurs, vi er på. Vækstparadigmet har muligvis gjort os økonomisk rige, men prisen har været økosystemer i kollaps, klimakrise og en global befolkning, der er mere stresset og deprimeret end nogensinde før:
· Vi befinder os midt i en masseuddøen af liv på planeten: I nyere tid har vi udryddet 75 procent af vores flyvende insektbestand, 69 procent af de vilde dyr (i Latinamerika er det 94 procent) og en tredjedel af verdens skove. Undersøgelser har vist, at vi om to årtier har mere plastik i verdenshavene end dyreliv. Vores forbrug vokser massivt år efter år i takt med, at vi bliver flere og flere mennesker på Jorden.
· Vi står ansigt til ansigt med en selvskabt klimakrise, der er så alvorlig, at FN’s internationale klimapanel IPCC vurderer, at verdenssamfundet har mindre end et årti til at ændre kursen, hvis vi vil reducere omfanget af katastrofale konsekvenser.
· Men ud over at drive rovdrift på de økosystemer, alt liv på planeten er afhængigt af, udpiner vi også vores indre økosystemer: Vi er stressede, angste, udbrændte og deprimerede som aldrig før. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kalder stress en hastigt voksende epidemi. I Danmark har 12 procent af befolkningen symptomer på alvorlig stress.
Derfor er vi nødt til radikalt at ændre måden, vi er i verden på. Måden, vi leder, producerer og organiserer på. Vi er nødt til at finde modet til at eksperimentere med nye tilgange, der spreder liv frem for ødelæggelse. Tilgange, som ikke enøjet går efter væksten, men efter revitaliserende udvikling.
Vi har brug for ledere, der tør stoppe op og ikke blot gøre mere af det samme, fordi de er for stressede til at overskue alternativer. Ledere, der tør tage de knubs, der kan følge med, når man går forrest og ændrer en organisationskultur i voldsom ubalance og et produktionssystem, der saver den livgivende gren over, vi selv sidder på.
Du skal turde træde nye stier uden på forhånd at få udleveret kort og kompas. Modet til at turde gå imod strømmen og styre verden væk fra udtrådte stier. Modet og hjertet til at turde udforske visdommen i de eneste systemer, der har stået tidens test: naturens levende systemer og deres iboende regenerative design.
Den regenerative bevægelse
Begrebet regeneration kommer fra biologien. At regenerere betyder at genskabe, revitalisere eller hele. At genoprette balancen i et levende system. Homøostase er fagtermen for den tilstand, hvor organismen er karakteriseret af optimal resiliens, styrke, trivsel og vitalitet. Det kan være en celle, en krop eller et helt økosystem. Vi kan anskue os selv og hinanden – men også hele organisationer og samfund – som levende systemer, der skal revitaliseres og bringes tilbage til homøostase. Og den kur, jeg mener, vores samfund har brug for, er netop en regenerativ kur.
Dengang Giles Hutchins og jeg i 2017 gik sammen for at udvikle de regenerative modeller, vi beskriver i bogen, du sidder med, havde ingen hørt om regenerativ ledelse – det var endnu ikke et begreb, hverken herhjemme eller internationalt. Intet forlag ville udgive bogen, da det var en ”for snæver niche”. Så vi gjorde det selv. Meget har ændret sig i verden siden, og bogen er i dag en bestseller i sin engelske udgave. Den er samtidig købt til oversættelse af forlag i Japan, Tyskland, Portugal, Brasilien og Spanien, og flere lande er på vej.
Selv mener jeg, at bogens succes skyldes en dyb kollektiv længsel efter at bidrage til en vej frem baseret på livgivende principper. Måske du kan genkende den længsel?
Giles og jeg har siden udgivelsen af originalversionen været helt inde i hjertet af virksomheder verden over og arbejdet med organisationer, startups, multinationale virksomheder og kommuner, der ønsker at indtage en ledende rolle i den regenerative omstilling. Store multinationale virksomheder som Walmart, Unilever, Decathlon, Patagonia, Salesforce og Danone har, siden vi begyndte vores arbejde, præsenteret strategier, der indeholder regenerative elementer.
Regenerative principper bliver i dag brugt inden for landbrug, arkitektur, design, finans, byudvikling, uddannelse og mange andre områder.
At interessen for det regenerative i dag er enorm, hænger i mine øjne sammen med, at flere og flere er ved at indse, at en regenerativ vej frem er vores eneste reelle overlevelsesstrategi. Det giver mening på et dybt plan at investere sin tid i at samskabe et samfundsdesign baseret på livgivende principper, og derfor ulmer der i øjeblikket kraftfulde revolutioner og bevægelser i de fleste sektorer og lande.
Danmark som et regenerativt fyrtårn?
I Danmark har vi et kæmpe potentiale at forløse. I sammenligning med mange andre lande har vi et større socialt overskud, stærkere teknologiske kompetencer og en arbejdskultur, der er langt mindre hierarkisk. Vores samfund er tillidsbaseret og bygger på blandt andet andelstanken og højskoletraditionen, og vi tager i stigende grad deleøkonomien til os. Fra vi er helt små, bliver vi trænet i at samarbejde, og den evne er afgørende for at kunne indgå i de former for frisættende, selvorganiserende enheder, der kendetegner regenerative organisationer. Danmark har forudsætningerne for at blive et inspirerende regenerativt fyrtårn i international sammenhæng. Men det kræver, at vi vågner op til nogle nye erkendelser.
Vi er nødt til at give slip på den historie, vi plejer at fortælle hinanden i Danmark; historien om, at vi er et grønt foregangsland, fordi vi har en række vigtige teknologiske styrkepositioner. Ikke fordi den er usand, men fordi den forhindrer os i at se det større billede. Teknologi er kun én forudsætning blandt mange. Hvis vi vil løse de kriser, vi står over for, skal vi først og fremmest erkende, at de hænger sammen og kræver en regenerativ og systemisk tilgang. Samtidig er det værd at huske på, at vi danskere i øjeblikket nyder en livsstil, der ville kræve omtrent fire jordkloder, hvis alle levede som os.
Danmark har indtil for ganske nylig været meget stille, når det gjaldt den regenerative dagsorden. Heldigvis er det ved at ændre sig! Flere Kommuner, SMV’er, store koncerner og uddannelsesinstitutioner har modigt omfavnet tilgangen, og jeg tror, at en lille, men kraftfuld (r)evolution er på vej herhjemme.
Jeg håber, at denne danske udgave af vores bog vil så regenerative frø i hele landet. Jeg håber, at den vil inspirere ledere på alle niveauer til at turde give slip på den mekanistiske epokes rigide effektivitets- og optimeringsværktøjer, der udpiner alt levende, og i stedet begynde at udforske tilgange, der skaber mere liv og vitalitet, end de tager.
Aristoteles definerede mod som evnen til at handle i overensstemmelse med sig selv på trods af tilstedeværelsen af frygt. Det kræver nemlig ikke frygtløse ledere og medarbejdere at drage ud på den regenerative vej, men det kræver mod. Ofte stjæler frygten vores mod, og egoet kommer i vejen. Når frygt, stress og ego får lov at sætte kursen, vil vi fortsætte i samme retning som nu.
Vi må ikke give slip på fremtiden, fordi vi er for bange for at give slip på fortiden.
Jeg håber inderligt, at denne bog hjælper dig til at gå modige skridt i en regenerativ retning.
Kærlig hilsen
Laura